Yogainstruktør Michael Klostergaard  underviser i Yoga for mænd og Yoga styrke

 

MIchael.jpg

Yoga tog røven på mig

Da jeg for 6 år siden for første gang stod i et yogalokale må jeg indrømme, at jeg havde en anelse svært ved at tage det seriøst.

 De sidste 10-15 år havde jeg brugt på mountainbike, orienteringsløb, kajak og adventureracing på seriøst motionsplan, kombineret med almindelig styrketræning – med andre ord, træning med sved på panden, lungerne ud af halsen og ondt i musklerne.

 Jeg havde i et stykke tid gået og overvejet ”det der yoga-noget”, og havde endeligt taget mig sammen til at prøve det.
Nu stod jeg så der i yogalokalet fyldt med måtter, yogapøller (kan vi ikke snart finde et andet ord til dem?), blokke, stropper og buddha-figurer.

Derudover var der 6 stk. husmødre (lidt fordomsfuld var man vel), og en meget tynd mand som viste sig at være yogalæreren.
Jeg overvejede i mit stille sind, om jeg ikke bare diskret skulle liste afsted igen inden timen startede, men besluttede mig alligevel for at blive.

...og 5 minutter senere var det, at yoga tog røven på mig.

 Efter den obligatoriske skrædderstilling (som man åbenbart sidder i til yoga) og de efterfølgende åndedrætsøvelser (som jeg også fandt ud af var en del af yoga) med lukkede øjne (jeg indrømmer her efterfølgende gerne, at jeg kun lukkede det ene øje mens jeg sad og kiggede rundt på de andre på holdet) skulle vi i gang på yogamåtterne.
 Mine lettere overbærende smil rettet mod de andre deltagere, mine ”altså hvor svært kan det egentligt være” -tanker, og min manglende evne til at tage yoga seriøst forsvandt rimelig hurtigt.

 Hold nu kæft hvor var det hårdt, hold nu kæft hvor gjorde de der hasemuskler ondt, og hvorfor var det bare så helt urimeligt svært at få de der hæle ned og røre måtten – og timen var faktisk lige gået i gang.

 Jeg kan ikke huske ret meget fra selve timen (jeg har senere læst, at nogle mennesker i ekstreme overlevelses-situationer, har evnen til mentalt at ”lukke ned” for bare at kunne overleve – måske var det det der skete her), men jeg kan huske meget tydeligt at min første tanke var, ”hvad fa… skete der lige her”, og næste tanke var, ”det skal jeg simpelthen prøve igen det der yoga-noget”.

 Og her står jeg så 6 år senere med et årskursus i Iyengar-yoga, en RYT200 timers international anerkendt yogalæreruddannelse, og tro det eller lad være, men er faktisk lige startet på en RYT300 timers overbygningsuddannelse.

Min tilgang til at undervise i yoga er i høj grad præget af min personlige tilgang til yoga.Lidt mindre fokus på det spirituelle og det åndelige, på de dybe stræk og på de (alt for) mange foroverbøjninger, og mere fokus på ”almindelig” smidighed og især på styrke. Af samme grund er jeg også stor tilhænger af, at ændre og udvikle yogastillingerne så de bliver mere dynamiske.

Michael´s  uddannelse

- Årskursus i Lyengar- yoga 
- Ryt200 timers international yogauddannnelse
- Yogauddannelse i Århus ( 8.sæson)
- Påbegyndt ryt300 timers ( overbygnings uddannelse)

Michaels hold

Michaels under i Yoga core og yoga for mænd

 Holdskema herunder og holdbeskrivelse

Holdskema Yoga styrke Yoga for mænd

tanjasofie_outline_hvid.png

Heart of Yoga v/Tanja Sofie Schøndorff · Viborgvej 161 A, 8210 Århus V (Gratis parkering ved døren) · CVR-35130993
Kontakt: Tanja Sofie Schøndorff • Mobil: 25679931 • E-mail: heartofyoga@tanjasofie.dk

* * *

COOKIES:
Ja, vi bruger cookies (det er ganske harmløst, du kan læse mere om det her)

* * *

Denne side er bygget med Simplero.