Yogainstruktør Anne-Helene Skjøt underviser på holdet Ashtanga Yoga Begyndere.

"Man kan sige, at jeg i bund og grund godt kan lide modsætningerne i yogaen".
Jeg blev uddannet i Ashtanga Yoga og Vinyasa flow på en intensiv uddannelse på en måned i Goa Indien – jeg fik mit uddannelsebevis i februar 2019.
Før det har jeg lavet både yoga og gymnastik i flere år, og dans som jeg også har undervist i.
I ca. 2017 begyndte jeg at dyrke yoga (fremfor bare at »lave det«).
Nu har jeg skruet ned for musik og dans for at hellige mig yoga.
Samtidig er jeg igang med at uddanne mig som fysioterapeut, det er en uddannelse som tager 3,5 år, og jeg synes at yoga og fysioterapi er en fed kombi, som jeg også gerne vil bruge professionelt.
Det lægger jeg vægt på:
Ashtanga er jo en meget fast form, og det er også skønt, men jeg kan rigtig godt lide bevægelse og flow, og jeg elsker at nørde med detaljer og små ting, såsom hvilke muskler man skal have fat på i de forskellige stillinger. Omvendt fra detaljefokus, så kan jeg også rigtig godt lide at være i flow med yogaen.
Jeg har undervist yoga et par steder før Heart of Yoga, hos Dorthe Ottesen på forløb, og så har jeg lavet yoga i en haveforening på græsplænen. Inden jeg blev uddannet havde jeg også en yogahold i et firma.
Jeg synes, at det er vildt fedt at være med og undervise Ashtanga Begyndere her i Heart of Yoga, og hvis der er eller bliver basis for det, vil jeg også gerne lave noget Vinyasa Flow Yoga.
Anne-Helenes uddannelse
Intensiv Ashtanga- og Vinyasauddannelse i Goa Indien, hvor jeg fik uddannelsebevis i februar 2019.
Jeg uddanner mig (i skrivende stund okt. 2019) til fysioterapeut.
Anne-Helenes hold
Anne underviser i Ashtanga Yoga Begyndere.
Du finder holdbeskrivelse og holdskema herunder.
ER OVERTAGET AF
Viborgvej 161 A, 8210 Århus V (Gratis parkering ved døren)
Samavesa Yoga studio kan kontaktes på:
https://samavesayoga.dk
* * *
COOKIES:
Ja, vi bruger cookies (det er ganske harmløst, du kan læse mere om det her)
* * *
Denne side er bygget med Simplero.